BRANCHEGUIDE VÆLG DEN RETTE KOMPRESSOR FØRSTE GANG Det er afgørende for ethvert landbrug, at den valgte kompressor passer optimalt til behovet. En underdimensioneret løsning bliver hurtigt et irritationsmoment, mens en overdimensioneret kompressor ikke er rentabel i det lange løb. Inden du beslutter dig, bør du derfor tage stilling til følgende elementer. Luftmængde og arbejdstryk Det første du skal overveje inden valget af en ny kompressor, er mængden af luft du har behov for, samt det påkrævede arbejdstryk. Har du primært mindre opgaver rundt på gården, er en mindre transportabel model sandsynligvis det rette valg. Skal du til gengæld bruge trykluft til dit foderanlæg eller en malkerobot, har du behov for en større model. Brugssituation Herefter skal du klarlægge brugssituationen, herunder den fysiske placering af kompressoren. Er kompressoren placeret tæt ved arbejdsstationerne skal der tages højde for støj og lugtgener. Skal kompressoren være mobil, således den kan flyttes rundt på landbruget eller installeres i laden. Luftkvalitet Endeligt er det vigtigt at overveje, om der er specielle krav til luftkvaliteten. Anvendes kompres- soren i forbindelse med fodring eller malkning, er der højere krav til renhed i luften. Afhængig af dit behov kan du enten vælge en oliefri løsning eller tilkøbe filtrering til en oliesmurt kompressor. GALVANISERET ELLER MALET BEHOLDER? Valget mellem en galvaniseret eller malet beholder afhænger primært af, hvilken type landbrug du har. Om du har køer eller grise, vil der altid forekomme syrerester i form af ammoniak. Derfor bør du i disse miljøer altid vælge en galvaniseret beholder, som er velegnet til at modstå ætsende væsker, uden at gå på kompromis med levetiden. BRANCHEGUIDE - LANDBRUG 3
Download PDF file